Ønsketænkning

I nat drømte jeg, at jeg mødte Stina Goya. Og Julia Roberts. I én og samme drøm. Det var bestemt ikke et mareridt, kan jeg fortælle. Dog tror jeg årsagen til denne lidt bizarre, men fuldstændig fantastiske drøm, er, at jeg i løbet af denne uge er blevet bombarderet med diverse updates på modeugen, og mange af dem har indeholdt info om den dejlige Stine Goya. Endvidere har jeg i denne uge været i biffen og se Valentines Day, som jo har Julia Roberts på rollelisten. Derfor tror jeg, at gårsdagens drøm, er et resultat af god gammeldags ønsketænkning. Jeg vil også til fahionweek, og møde Stine Goya og Didder Rønlund. Og jeg vil også til Hollywood og spille sammen med Bradley Cooper, Ashton Kutcher og McDreamy. Og være Julia Roberts på den underspillede, sexede måde. Det VIL jeg altså!!


Fine bukser fra youheshe med - 60%


Woulden't it be nice at ligne hende? Eller være hende? Idenditetskrise coming up

Miami ink

Jeg sidder lige og kigger lidt på det dér Miami Ink - I ved, dét med alle tatoveringerne og de kvalmende historier der ligger bag. (Oftest noget med en afdød mormor, der immigrede fra Mexico over pigtrådshegn, for til sidst at bosætte sig i slummen med alle sine 20 børn - men klarede det FANTASTISK!) Jeg kan ikke just diske op med sådan en tårevædet historie, men hvad jeg tilgengæld KAN diske op med, er en trang til at få en tattoo. Jeg aner bare ikke hvad det skal være og hvor det skal være. Jeg ved bare hvad/hvor det ikke skal være:





Hmm.. Måske man bare skulle gå ned i en tatto-biks, lukke øjenene og pege på en tilfældig tegning - og så få den lavet. Go through with it! 4REAL. UANSET blindetestens udfald.. Perhaps!



Ej nej nej.. Det kan jeg sgu ikke! Jeg skal sgu slet ikke have nogen tattovering nu. Har lige set 200 kilos rocker-lignende type græde snot i Miami, fordi det gjorde ondt at få satan tatoveret på skulderen. Eeeej!

"Hi - I'm a 35 year old nerd"

Det er jeg sådan set ikke. Men jeg er en soon-to-be 20-årig pige med BØJLE! Dog kun i undermunden på de midterste tænder, men det er dælendulme nok til at give min selvtillid et hak nedad. Det er ikke noget nyt, jeg har brugt bøjle før. Men da var jeg 15, gik til halbal i navlebluse og kassebukser, og bøjlen var vel egentlig blot en fed accesorie, som de fleste af mine venner også havde. Med andre; det var okay at have bøjle. Det er det ikke nu! Det er YDMYGENDE. Jeg føler virkelig med Miranda i SATC, da hun får bøjle på - "the old fashion one", som Jenny Brier og co. påpeger. Det har bare at være det værd! Jeg forlanger hermed, at mine tænder forbliver snorelige resten af mit liv. Eller indtil jeg bliver 70 og sikkert skal have en protese alligevel. Buuuhuu