Men sjovt nok bliver det aldrig trivielt - jeg opdager nye ting hver gang jeg ser det. Nye detaljer, nye fif. Selvom man sommetider ville ønske, at de måske var bare en lille smule mere almindelige, og ikke scorede rige forretningsmænd eller kunstnere og ikke havde råd til at spise ude hver dag, så kan man alligevel relatere til dem og faktisk vil jeg vove den påstand, at jeg ikke er én af pigerne, men a little bit of all of them. Jeg er den uheldige pige der falder på trapperne, spilder på sin nye kjole, drikker sig for fuld når hun ikke burde. Hende der har let til tårer, hende der gerne vil fremstå hård..
I'm skizo, baby. But who isn't. SATC er fabulous - den forsikrer ligesom én om, at man ikke alene.

P.S. Hvad sker der egentlig for at Miranda bliver pænere med årene, mens Carrie efterhånden skal spartles lige lovligt for at ligne den hun engang var. Jeg synes måske hun skulle droppe det lange hår og tage et par kilo på - på billederne fra de nye optagelser, er jeg i hvert fald ikke videre imponeret. Tøjet er hot, but Carrie is not.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar